onsdag den 16. oktober 2013

Chokolade ganache

Til fyld og opsmørring af kage er chokoladeganache et rigtig godt valg. Det er simpelt at lave og de fleste kan lide chokolade og fløde :-)

Til fyld skal der være mere fløde end chokolade, for at det bliver en slags "chokolade-fløde-creme", som kan piskes og bruges i og på kage.
Sidste gang fik jeg en fantastisk og let creme af 300 g chokolade og 5 dl. fløde.

Fløden varmes op og lige før det koger hældes det over finthakket chokolade. Rør stille rundt til alt chokoladen er smeltet sammen med fløden. Læg husholdningsfilm ned på overfladen af fløden, så der ikke kommer fugt/kondens i cremen. Efter en nat på køl er fløden kølet helt af og klar til at piske.

Af erfaring siger jeg: LAD VÆRE med at bruge en håndmixer. Ganache skal piskes stille op, for at blande den bundfaldede chokolade med resten, og til det helt rette punkt lige inden fløden bliver grynet. Det er slet ikke nogen fornøjelse at spise grynet ganache!
Godt nok får man lidt ondt i piske-armen, men lige der begynder massen at samle sig og bliver den blødeste chokolade creme. NAM NAM

Til opsmørring skal chokolade og fløde være i målene 1:1. Det gør det til en smørbar masse, som ikke stivner helt som ren chokolade. Her skal chokolade og fløde blandes godt når det er varmt og kun lige røres igennem efter en nat i køleskabet.

fredag den 3. maj 2013

Kyskager

Lækre og nemme kyskager. Eneste minus er den lange pisketid og 1,5 time hvor ovnen er optaget. Men der passer de jo sig selv, så man kan lave noget andet imens.

2 æggehvider
100 g sukker
1 tsk vanilie sukker eller korn fra en vaniliestang

Pisk æggehviderne, til de danner stive toppe, og pisk derpå sukkeret og vanilie ind 1 spsk ad gangen. Pisk i 15 sekunder efter hver skefuld. Bliv ved med at piske, til marengsen er meget tyk og blank.

Varm ovnen op til 150 grader. Farv evt. marengsen med pastafarve. Sæt toppe med med en sprøjtepose og en stor tyl på en beklædt bageplade.
Bages i ca. 60 min (Hvis ovnen bager hårdt og misfarver kyskagerne, kan temp. sættes ned til 100 og tiden sættes op til 90 min)


lørdag den 26. januar 2013

Nemme fastelavnsboller med masser af creme...

Eller andet lækkert fyld efter eget valg. Det er bare med at komme i træning, for det er ikke længe til fastelavn, hvis man liiige skal igennem nogle opskrifter på de lækre og yderst usunde boller.


Med creme og marcipan
Jeg har i flere dage nu tænkt på fastelavnsboller, og siden jeg ikke selv havde en nem og alsidig opskrift liggende, måtte jeg ty til Google. Nemme boller... Åbenbaring der talte til mig= Nemme fastelavnsboller med ekstra creme. Det er tit sådan, at når man med meget møje og besvær har fået lukket en ikke samarbejdsvillig gærdej om alt det creme man får proppet der i, så er det enten rendt ud igen under bagningen eller også et det smeltet væk i bollen, så der kun er et hint af vanille tilbage sammen med en masse luft. Det duer ikke når det jo hedder fastelavnsboller med ekstra creme, så den opskrift skulle prøves :-) og efter mine boller blev godkendt med UG kryds og bolle, så skal i også i gang...

Hjemmelavet varm chokolade

Her er en lækker opskrift til disse rigtig kolde dage, hvor det er allerbedst at sidde på sofaen med et tæppe og noget varmt at drikke :-)

Jeg er ikke stor fan af købe-kakao da jeg synes det smager for meget af kakao, i stedet for chokolade. Da jeg så en opskrift på hjemmelavet chokoladepulver, tænkte jeg, at det da ikke skader at prøve... Nøj det var godt.. måske lidt for godt, for man kan blive afhængig af det.

Opskrift: (funder HER)

450g flormelis
130g usødet kakao pulver
135g skummetmælk pulver
14g salt
30g maizena majsstivelse


Sigtes og blandes godt. Blandes op med kogende vand eller mælk.
2 spsk pr. kop eller smag dig frem :-) Velbekomme


tirsdag den 4. december 2012

Donna's nemme pebernødder

 Opskrift:

250 g blødt smør
250 g sukker
2 æg
skallen af en appelsin
saften af ½ appelsin
550 g mel
2 tsk bagepulver
½ tsk stødt kanel
½ tsk stødt kardemomme
1/4 tsk hvid peber

Rør smør og sukker godt sammen. Rør æg, appelsinskal og saft i.
Tilsæt de tørre ingredienser og ælt dejen glat og smidig. Tril dejen til pølser og skær i passende stykker, der trilles til kugler.

Bages 12 min ved 200 grader.
(1 portion bliver til ca. 3 plader, alt efter størrelsen af pebernødderne.)


lørdag den 1. december 2012

Brunkagemænd (massakren)

Jeg har en svaghed for sjove småkageudstikkere, og det udmundede i et sødt lille sæt sidste år. Det kommer der nu søde/halvdøde kagemænd ud af.
Sådan ser det ud, når kagedamen er kageglad ;-)

Opskrift på (lidt bløde) småkager/brunkager:

250 g sirup
125 g farin
125 g smør
2 tsk potaske
1 spsk vand
2 tsk nelliker
1 tsk kardemomme
1 tsk kanel
ca. 500 g mel

Smelt sirup, farin og smør ved lav varme. Rør potasken ud i vandet og rør det i sirupblandingen. Lad siruppen afkøle. Tilsæt krydderierne og derefter mel lidt ad gangen. Ælt dejen godt sammen og læg den på køl i 1 døgn.
Rul dejen ud (hjælper at bruge mel) og udstik med de sejeste forme du kan finde.
Bag kagerne ca. 5 minutter ved 200 grader

torsdag den 29. november 2012

Lime mousse

Lækker og frisk mousse, lige til at spise eller putte i en kage :-)

Det er en nem opskrift, uden alt for mange sære ting der skal i,
og når man lige kender et trick eller 2, så er det super nemt at lave....
4 dl. piskefløde
2 dl. creme fraiche 18 %
2 dl. yoghurt natural
1½ dl. sukker
2 tsk revet skal af lime
1 dl lime saft (4-6 stk)
6 bl. husblas
Læg husblas i blød i koldt vand. Riv limefrugterne og pres dem for saft. Bland creme fraiche, yoghurt og sukker og stil det til side, så sukkeret opløses af sig selv. Opvarm limeskal og saft til det er lidt for lille-finger-varmt. Pisk fløden til letpisket skum og stil til side.
Tilsæt den udblødte husblas i den varme saft og rør til det er smeltet. Tag saften af varmen og rør ½ af yoghurtblandingen ned i saften. Det gør at husblassen ikke får et varmt-koldt chok og stivner før tid er. Pisk kraftigt med et piskeris, mens saften hældes tilbage i resten af yoghurten. Til sidst vendes den letpiskede fløde i af 2 omgange. 1. gang hældes lidt flødeskum i youghurtblandingen, og der må der godt vendes lidt voldsomt. 2. gang tilsættes resten af flødeskummet og der vendes forsigtigt indtil det er blandet. Efter et par timer i køleskab er moussen ved at stivne.
Opskriften giver godt 1 ltr. mousse, som svarer til et meget stort lag i en 26 cm. kageform.

Opskriften har jeg fundet HER