fredag den 24. august 2012

Paperbag, Maxi skirt og gym-bukser

Så har jeg og bedsteveninden igen haft en sy-stue-tid, og det kommer der meget godt ud af efterhånden. Denne gang blev det til en taske der ligner en papirspose. Den skal ikke syes, men bare limes sammen efter samlingerne og stregerne. Super simpelt når først stregerne er der :-)

Og en højere - til mere ragelse

En lav - til lidt ragelse



Min yderst kompetente og ivrige veninde ;-)


Størrelsesforskellen kan ses her





Tegningen med mål på kan findes HER

Herefter gik jeg selv igang med nogle af de ideer, jeg har fundet på Pinterest.


Tegn efter dine bedste gym-bukser og sy sammen som det nu skal. Det var overraskende nemt og nu har jeg et nyt par :-)


 



Den nemmeste og meget behagelige nederdel jeg har lavet, tog ca. 20 min. fra jeg målte stoffet af efter en gammel nederdel og til den var færdig. Derfor kom der også en ekstra til :-)

mandag den 20. august 2012

Hindbær mousse

Nem og lækker hindbærmousse:

250 g frosne hindbær
1 spsk sukker
4 bl. husblas
evt. 1 spsk citronsaft
2,5 dl fløde

Hindbær og sukker koges op og blendes med en stavblender. Citronsaft røres i. Når pureen er lidt for lille-finger-varm røres det opblødte husblas i. Lad massen køle af og vend det i flødeskum. Tada!





fredag den 10. august 2012

Rice Krispies Treat (m/ choko pops)

Lækkert lækkert lækkert. Og hvis man bliver ved med at spise det, så bliver det klamt i længden :-)

Jeg skulle lave noget kagepynt til en bryllupskage, hvor gommens motorcykel skulle stå ved kagen. Det er lidt meget at lave en hel motorcykel i fondant, så jeg kastede mig ud i at lave det af RKT, som mange kagebloggere har skrevet om efterhånden.

Det viste sig at være rigtig nemt og lækkert.

3 dele til en motorcykel og resten.. Tja.. forsvandt!

Rice Krispies Treat:

75 g smør
250 g skumfiduser (til grill)
170 g Rice krispies (eller chokopops)

Smelt smøret ved lav varme i en stor gryde. Tilsæt skumfiduserne og lad dem smelte. Hæld rice krispies i og bland det hele godt sammen. Hæld blandingen ud i en bradepande og lad det køle helt af, før det skæres i mundrette bider.

Hvis det skal formes til figurer, skal det gøres mens det er lunt. Tag gummihandsker på og smør en lille smule olie på hænderne, så skumfidusmassen ikke hænger ved handskerne. Når massen har sat sig og er blevet kold, kan det smøres op med smørcreme, pyntes med fondant og bruges som tilbehør til en pyntet kage.

lørdag den 4. august 2012

Bryllupskage

Jeg fik den ære at lave bryllupskage til min kære kollega og hendes mand. Eneste kriterie var at det meget gerne skulle være noget med chokolade, og det gjorde det meget nemt for mine tanker og ideer at løbe vildt. Det endte med den gode og velkendte chokoladekage. Fyldet blev hindbærmousse, som jeg også har brugt mange gange før, fordi den bare er så god, og limemousse, som var helt ny for mig. Den blev smurt op med "guf" inden den blev pyntet med fondant.

 Ihh, hvor jeg slet ikke fortrød at lave 2 syrlige mousser til chokoladekage, for det passede bare helt perfekt sammen, så nu må vi se hvad brudeparret og deres gæster siger til det ?!


Kagen inden overraskelsen til gommen kom på...
Blomsterne passede selvfølgelig til brudepigernes flotte kjoler :-)
Hjemmelavet monogram - bliver ikke sidste gang jeg laver det
Min yderst kompetente kagebagerindeassistent !
Motorcyklen - lovet af kagebagerindeassistenten, som overraskelse til gommen
 Motorcyklen blev formet af RKT= Rice Krispies Treat, for at det ikke blev massive klumper af fondant. Det viste sig at RKT også smager ganske godt, men det kræver lidt øvelse at forme ud af det.


 Hjertelig tillykke til Henriette og Lars !!