Viser opslag med etiketten Chokolade. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Chokolade. Vis alle opslag

onsdag den 16. oktober 2013

Chokolade ganache

Til fyld og opsmørring af kage er chokoladeganache et rigtig godt valg. Det er simpelt at lave og de fleste kan lide chokolade og fløde :-)

Til fyld skal der være mere fløde end chokolade, for at det bliver en slags "chokolade-fløde-creme", som kan piskes og bruges i og på kage.
Sidste gang fik jeg en fantastisk og let creme af 300 g chokolade og 5 dl. fløde.

Fløden varmes op og lige før det koger hældes det over finthakket chokolade. Rør stille rundt til alt chokoladen er smeltet sammen med fløden. Læg husholdningsfilm ned på overfladen af fløden, så der ikke kommer fugt/kondens i cremen. Efter en nat på køl er fløden kølet helt af og klar til at piske.

Af erfaring siger jeg: LAD VÆRE med at bruge en håndmixer. Ganache skal piskes stille op, for at blande den bundfaldede chokolade med resten, og til det helt rette punkt lige inden fløden bliver grynet. Det er slet ikke nogen fornøjelse at spise grynet ganache!
Godt nok får man lidt ondt i piske-armen, men lige der begynder massen at samle sig og bliver den blødeste chokolade creme. NAM NAM

Til opsmørring skal chokolade og fløde være i målene 1:1. Det gør det til en smørbar masse, som ikke stivner helt som ren chokolade. Her skal chokolade og fløde blandes godt når det er varmt og kun lige røres igennem efter en nat i køleskabet.

lørdag den 26. januar 2013

Hjemmelavet varm chokolade

Her er en lækker opskrift til disse rigtig kolde dage, hvor det er allerbedst at sidde på sofaen med et tæppe og noget varmt at drikke :-)

Jeg er ikke stor fan af købe-kakao da jeg synes det smager for meget af kakao, i stedet for chokolade. Da jeg så en opskrift på hjemmelavet chokoladepulver, tænkte jeg, at det da ikke skader at prøve... Nøj det var godt.. måske lidt for godt, for man kan blive afhængig af det.

Opskrift: (funder HER)

450g flormelis
130g usødet kakao pulver
135g skummetmælk pulver
14g salt
30g maizena majsstivelse


Sigtes og blandes godt. Blandes op med kogende vand eller mælk.
2 spsk pr. kop eller smag dig frem :-) Velbekomme


lørdag den 20. oktober 2012

Medaljer og Marcipanstang

Efter at have set en masse af Mette Blomsterberg udsendelser, måtte jeg lave noget af det. Kæresten havde været tvangsindlagt til nogle af afsnittene og han forelskede sig i medaljer med flødeskum, vaniliecreme og marmelade.

Opskriften kan findes her og kræver lidt tid og planlægning, men er også det hele værd. Hjemmelavet vaniliecreme og mørdejsbunde... Mmmm.


I samme uge som medaljerne blev planlagt, havde jeg en umådelig lyst til at lave noget med marcipan. Det blev til en god gammeldags marcipanstang med gærdej, vaniliecreme og revet marcipan. Den smager helt fantastisk når den lige er kommet ud af ovnen og stadig lun, men kan godt blive lidt tør efter et par dage, da gærdejen suger vaniliecremen.

Da marcipanstangen kom ud af ovnen, blev det hele anrettet og så tog vi til eftermiddagskaffe hos venner. Så er man mere end velkommen når man står med sådan en portion :-)

tirsdag den 1. maj 2012

Chokolatechip cookies

Hos The Vintage Hausfrau har Julie en rigtig nem og lækker opskrift på cookies. Den skulle prøves og nøj hvor er den nem. Jeg får 36 stk på str. med min håndflade og det er passende størrelse til mig.


De skal nok selv komme ned i facon !

200 g ægte smør, blødgjort
200 g brun farin
100 g hvidt sukker
2 æg
2 tsk vaniljepulver
200 g hvedemel
1 tsk bagepulver
1 tsk salt
150 g havregryn
200 g hakket chokolade
Evt. 100 g. hakkede nødder


Lækker lækker lækker !

Tænd ovnen på 165 grader.
Rør smør, farin og sukker godt sammen. Pisk æggene i et ad gangen og rør derefter vaniljen i. Bland mel, bagepulver og salt og tilsæt det til blandingen. Til sidst røres havregryn, chokolade og evt. nødder i. Lav kugler og placer dem på en bageplade med god plads imellem hinanden.
Bag  i 12-15 min. Lad dem køle af 5 min på bagepladen, inden de flyttes over på en rist til de er helt afkølet.


PS. Absolut vanedannende, så vent med at smage til de er kølet af og resten af familien har fået :-)