torsdag den 8. marts 2012

Kageglad start

Jeg er ret kageglad.. nej sukkerglad i det hele taget :-) Derfor nyder jeg også at lave kager i alle afskygninger, bage brød, prøve nye desserter og diverse andre sjove projekter, som jeg kommer forbi på andre kageglade blogs.

Jeg har ikke godt af at spise det hele selv, så det er jo meget rart med en kæreste der elsker at spise og kan tåle det. Jeg holder det dog på et minimum med kagebagerierne i hverdagen da vi ellers ikke kan spise andet en kage. Når der kommer en anledning og der er ledig tid i min kalender, så er jeg klar på at kreere en skøn kage, som både er for øjne og smagsløg.

Jeg vil så vidt muligt prøve at lægge alle informationer om kagerne og andre sjove spiselige påfund op, så i har en mulighed for at afprøve det i eget køkken.
For at hver indlæg ikke bliver kedsommelig langt, så vil jeg forsøge at lægge lidt kager op løbende, hvor jeg skriver de informationer jeg kan huske om de pågældende kager :-)

De første forsøg på kagepyntning - Julemuffins
Chokolademuffin m/ pebermynte frosting
Vanilliemuffins m/ hindbær frosting

Frostingen/smørcreme er en af de første opskrifter jeg forsøgte mig med, da den ikke kræver en professor i køkkenet. Jeg har dog helt glemt den på det sidste, nu hvor der er så mange andre cremer og mousser der skal prøves. Det er synd og skam, for det er jo lige netop fordi den er så nem og alsidig, at den er så god :-)

Frosting:

250 g blød smør (lurpak el. lign.)
250 g flormelis
1 tsk vaniliesukker / skvat vanilieessens

Alle ingredienser blandes og piskes godt. Piskes lidt mere. Og lidt mere. Jo længere tid du pisker des bedre og mere luftig bliver cremen.

For at variere grundopskriften kan man tilsætte forskellige smagsgivere, alt efter hvad man lyster.

Evt. 100 g smeltet chokolade, frugtpure, andre essenser osv.
Fantasien skal slås løs, når man arbejder med kage :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar